Lufthavnsudvidelsen klar til oktober

Aalborg Lufthavn anker klagesagen til domstolene og vil ikke påvirke byggeriet af Aalborg Lufthavns terminal.

<b>Rejsegilde</b>
- Udvidelsen af Aalborg Lufthavns terminal står klar sidst i oktober som planlagt. Byggeriet påvirkes ikke af striden med byggefirmaet MT-Højgaard.

Nordjydernes får en større lufthavn til tiden.
Det fastslog formanden for Aalborg Lufthavn, borgmester Henning G. Jensen, da der onsdag var rejsegilde på byggeriet.
Terminalen forlænges med 60 meter og 2500 kvadratmeter i den kendte, elegante stil.

<b>Ret i klage</b>
Klagenævnet for Udbud har givet byggefirmaet MT-Højgaard ret i at Aalborg Lufthavn ikke havde grund til at se bort fra firmaets tilbud ved licitationen. En afgørelse, som lufthavnens bestyrelse har besluttet at anke til domstolene.

<b>Afgørelsen indbringes for domstolene</b>
Såvel vore juridiske rådgivere som bygherrerådgiveren mente, at byggefirmaet havde diskvalificeret sig selv ved at tage forbehold i tilbuddet.
Det mener de stadig, og derfor indbringes afgørelsen for domstolene, siger lufthavnens formand borgmester Henning G. Jensen.

<b>Eet tilbud tilbage</b>
Vi var kede af at to af de prækvalificerede firmaer ikke gav tilbud, samt at dommerkomiteen herefter endvidere måtte afvise to af de tre indkomne konkurrenceforslag som ikke var konditionsmæssige, hvorefter der kun var et tilbud tilbage.

<b>TL-Byg fik projektet</b>
Dette tilbud kom fra TL-Byg, og vi er til gengæld meget tilfredse med TL-Byg`s projekt.

Vi får en flot tilbygning i en god kvalitet, og TL Byg færdiggør naturligvis byggeriet, selv om Klagenævnet for Udbud med sin afgørelse har annulleret beslutningen.

<b>Store udvidelser</b>
Det betyder mere albuerum til det stigende antal passagerer, som bl.a. får en ny ankomsthal og en større afgangshal i to etager inklusive en større taxfri butik for rejsende.
Desuden udvides køkkenet og bagagesorteringshallen.