Lukning af Limfjordstunnelen: Øvelsen trak ud

Foto: Christian French

Øvelsen i Limfjordstunnelen spærrede trafikken næsten en time længere end først forventet.

Nordjyllands Beredskabs lukning af Limfjordstunnellen spærrede trafikken i næsten en time mere, end de forventede.

- Vi overskred tiden lidt, og kun få billister fik lov til at liste igennem. Bilerne var generet af lukningen, men det er vigtigt, vi sikkerhedstjekker tunnelen, og det må også være i bilisternes interesse, siger Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab, der er ansvarlig for gårsdagens øvelse. 

Læs også Øvelse spærrer Limfjordstunnelen midlertidigt tirsdag

På trods af forsinkelsen gik øvelsen som forventet, og både tunnelsikkerhedsudstyret og sammenspillet mellem beredskabet fungerede som det skulle. Det var kun få ting, der ikke gik helt som forventet, og det skal Nordjyllands Beredskab nu evaluere.

- Vi havde problemer med at låse et skab op og støj fra blandt andet ventilationssystemet besværliggjorde kommunikationen i tunnelen. Det skal vi nu drøfte, hvordan vi kan gøre bedre, siger Søren Korsgaard.

Klokken cirka 21:47 blev tunnelen åbnet igen.

Har du et godt tip?