Lykke Friis: Det er science fiction

Til spørgsmålet om borgerne i Birkelse og Aabybro fortsat har noget at frygte, når emnet er CO2-lagring, siger klima- og energiminister Lykke Friis (V), at udsigterne til et lager er ren science fiction og ikke noget borgerne bør ligge vågne om natten over.

-Vi skal ikke være forsøgskaniner for CO2-lagring på land. I stedet venter vi og ser, hvad andre lande gør sig af erfaringer, så diskussionen er lagt i skuffen og bliver taget op, når det igen er relevant, siger ministeren til TV2/Nord.

Lykke Friis påpeger, at det ikke er 100 procent udelukket, at der ikke engang i fremtiden vil komme et CO2-lager på land i Danmark, men at man vil koncentrere sig om lagring i vand, som det ser ud nu.


Seneste nyt

fra Nordjylland