Lystbåd sank i Skagerrak

En 51-årig mand fra Næstved måtte natten til fredag gå i redningsflåden 30 sømil nord for Skagen og blev reddet af SOK's helikopter.

- Manden har forklaret at han gik ned i kabyssen for at lave kaffe. Pludselig hørte han et bump og et ordentligt skrald, fortæller vagtchef Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi til tv2nord.dk.

Manden gik derfor hurtigt i redningsflåden og blev efterfølgende samlet op af redningshelikopteren fra SOK.

Stålbåden sank og det bliver derfor vanskeligt at klarlægge om et andet skib, har påsejlet lystbåden, eller om der har flydt et eller andet i vandet.

Den 51-årige var en tur omkring skadestuen, da han havde været en tur i vandet.


Seneste nyt

fra Nordjylland