Lytzen vinder Tag Fat i Hjørring

Den anden finalist er nu kåret i TV2Nords og Region Nordjyllands konkurrence om at være den mest innovative virksomhed i Nordjylland.

Lytzen it er et selvstændigt aktieselskab med 25 ansatte. De hjælper andre virksomheder rundt omkring i verden med at overvåge deres brug af internet og telefonnetvæk. Problemerne løses fra virksomheden i Hjørring, når der opstår fejl i netværket ude hos en kunde.

Vildskab og mod var med i dommerpanelets begrundelse for at pege på Lytzen frem for de to andre deltagere i Hjørring Kommune.

- Vi synes en virksomhed har særligt mod, når den tør tage kampen op mod Apple, Google og Skype, siger et af de tre medlemmer af dommerpanelet, Jacob Risgaard, direktør i Coolshop.dk

Direktøren var glad, men også en smule forlegen og overrasket, da Lytzen fik prisen for at tænke nyt:

- Vi synes da også selv, at vi gør det godt, men innovation er en naturlig og selvfølgelig del af dagligdagen. Det er ikke noget, vi går og tænker over, siger Søren Ole Søndergaard, administrerende direktør i Lytzen It.


Seneste nyt

fra Nordjylland