To mål giver tre point til White Hawks

Foto: Iben Hedemann

White Hawks' svensker Marcus Olsson stod for begge nordjyske mål, da holdet tirsdag aften sendte vicemestrene hjem med et nederlag.

Frederikshavn White Hawks tog tirsdag aften imod vicemestrene fra SønderjyskE, og med en sejr på 2-1 sikrede frederikshavnerne fuldt hus til de nordjyske ishockeyhold, da også Aalborg Pirates sejrede i deres kamp mod Herning Blue Fox.

Frederikshavn bragte sig foran efter blot syv minutter da Marcus Olsson på en assist af Colin Vock passrede SønderjyskE's keeper. Første periode endte med en nordjysk føring, men SønderjyskE havde langt fra givet op, og efter kun fire minutters spil i 2. periode, havde sønderjyderne udlignet. 

Pucken fandt vej til netmaskerne igen, da 3. periode var kun 17 sekunder gammel, og igen var det duoen Olsson og Vock, der stod bag. Således kom White Hawks foran 2-1, og sådan endte kampen. 

Læs også Pirates sejrede efter straffeslag

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord