Målrettet kontrol på Vejlerne: Ni mistede kortet onsdag

Den lange strækning på Bygholmvejlevej mellem Thisted og Fjerritslev er et yndet sted at køre for stærkt. Men onsdag eftermiddag klappede fartfælden.

I går måtte to mænd aflevere kørekortet på Bygholmevejlevej - eller Vejlerne, som strækningen bliver kaldt. Onsdag eftermiddag og aften rettede politiet så deres fartkontrol endnu mere i den retning, og det gav pote. 

Hele ni måtte aflevere kørekortet, og kan nu se frem til en bøde samt en invitation til en orienterende køreprøve. 

De ni bilister blev mål til at køre mellem 129 og 135 kilometer i timen. På strækningen er det tilladt at køre 80 kilometer i timen, og de ni bilister har derfor overskredet fartgrænsen med de 60 procent, der skal til for en betinget frakendelse af kørekortet. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland