To mænd er stadig efterlyst

Nordjyllands Politi efterlyser stadig to mænd efter hjemmerøveriet i Hals natten til lørdag.

Politiet fandt kort efter røveriet en stjålet ældre hvid Opel Kadett på Kallehavevej mellem Hou og Hals. Politiet efterlyser eventuelle vidner der kan have set bilen eller personer omkring bilen på Kallehavevej. Den blev oprindelig stjålet fra Fyrkildevej i Aalborg natten inden røveriet.

Den ene af de to mænd beskrives som 185-190 cm. høj - dan anden kun 175 cm. høj. Begge bar mørkt tøj og elefanthuer. Den mindste mand bar en elefanthue med røde flammer. Begge mænd talte med lokal dialekt.

Hvis du har oplysninger om enten bilen eller de efterlyste mænd kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland