Mænd i Audi på indbrudstogt

Tre mænd i en sort Audi står formentligt bag flere indbrud i Himmerland natten til tirsdag.

Kort efter klokken to natten til tirsdag startede de tre mænd deres indbrudstogt ved Onkels Bodega i Farsø. Her brød de ind og stjal cigaretter. 20 minutter senere gik det ud over Tøjeksperten i Nørregade, hvor de tre mænd stjal bukser og underbukser, inden de kørte videre i deres sorte Audi stationcar.

Kort før klokken fire brød mændene ind i en frisørsalon i Støvring og stjal hår- og kosmetikprodukter.

Den sorte Audi blev i løbet af natten også set i Løgstør og Nibe. Nordjyllands Politi vil meget gerne høre fra folk, der har oplysninger om bilen og de tre mænd.   


Seneste nyt

fra Nordjylland