Mænd luskede rundt på stillads

To mistænkelige personer gik rundt på et stillads med lommelygter i Aalborg natten til onsdag. Politiet blev tilkaldt og bortviste de to mænd fra stedet.

På Rømøgade i Aalborg kravlede to mænd rundt på et stillads, der er opstillet på bagsiden af bygningen.

De gik rundt med lommelygter, og kunne ikke forklare hvad de lavede på stedet. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten H. Kristensen.

De to mænd kommer fra Vanløse og er tidligere kendt af politiet. Der var dog ingen tegn på indbrud eller lignende, og de to mænd blev bedt om at forlade stedet.


Seneste nyt

fra Nordjylland