Mænd og kvinder skal sove sammen i Hæren

02:31

1 af 2

Fremover skal alle rekrutter af begge køn på Aalborg Kaserner sove sammen. En ordning, der netop er blevet indført, efter Trænregimentet de seneste måneder har gennemført et pinonérprojekt.

Fire måneders værnepligt er ved at være overstået for rekrutterne i 3. deling, 4. kompagni i Trænregimentet. Både mænd og kvinder har sovet på de samme stuer.

- Jeg synes, at det er gået helt vildt godt. Det har bare fungeret helt fint, selv om jeg var lidt skeptisk i starten, siger rekrut Laura Topholt til TV2 NORD.

Siden den 3. august har kvinder og mænd på ni ud af 15 stuer sovet sammen.

- Der har i hvert fald været den fordel, at vores stuer har været noget renere, end hvis vi kun var drenge indkvarteret sammen, siger rekrut Johannes Størup.

Meningen med forsøget har været at styrke sammenholdet mellem kønnene, så flere kvinder vælger hæren - og vælger at blive.

Selv om det med tal er svært at påvise, at forsøget har været en succes, så indfører Trænregimentet, at kommende rekrutter af begge køn på alle 15 stuer skal sove sammen fra 1. februar 2016.

Flere nyheder fra TV2 Nord