To mænd på sygehuset efter sammenstød i Aalborg Øst

To mænd er blevet kørt på sygehuset efter et harmonikasammenstød på Universitetsboulevarden i Aalborg Øst.

Et harmonikasammenstød mellem tre biler har tirsdag eftermiddag sendt to mænd på skadestuen på Aalborg Universitetshospital. 

Det oplyser indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Søren Korsgaard.

Uheldet fandt sted på Universitetsboulevarden i Aalborg Øst, efter en mandlig bilist ikke nåede at bremse i tiden, da han kørte på vejen i østlig retning, og bragede ind bilen foran ham.

- Der var så meget kraft på bilen, at de endte med at køre ind i endnu en forankørende, siger Søren Korsgaard.

De to forankørende beklagede sig over ryg- og nakkesmerter og blev derfor kørt på hospitalet. De kunne dog selv stige ud ad bilen. Bilisten, der forårsagede ulykken, slap med få skrammer. 

- Det er nu op til politiet, om hvorvidt der skal ske mere i sagen, siger Søren Korsgaard.

De tre biler har alle fået buler og skal værkstedet, da ingen af dem kan køre selv længere. 

Uheldet skabe lange køer på vejen, men redningsberedskabet fik fjernet bilerne efter en halv time, og der er igen fri passage, oplyser indsatslederen.


Seneste nyt

fra Nordjylland