To mænd sigtet for at have slået og sparket 43-årig mand

Foto: Thomas Gaardsmand (Arkivfoto)

To mænd bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Hjørring. De er sigtet for at have slået og sparket en 43-årig fra Kaas.

To mænd bliver i dag fremstillet i grundslovsforhør ved Retten i Hjørring. De er sigtet for grov vold, oplyser vicepolitikommissær Peter Skovbak. 

De to mænd er sigtet for at have slået og sparket en 43-årig mand fra Kaas.  

- De skal også angiveligt have slået den 43-årige med en jernstang. Han er ikke alvorligt tilskadekommen, fortæller Peter Skovbak.

Overfaldet fandt sted søndag morgen klokken 06 tæt på den 43-åriges bopæl. De to sigtede er fra lokalområdet. De bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 14. 

Har du et godt tip?