To mænd varetægtsfængslet for medvirken til røveri

 To mænd varetægtsfængslet for medvirken til røveri

To mænd fik fire ugers varetægtsfængsling ved et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. De sigtes for medvirken til røveri. En 19-årig ung mand har allerede erkendt tre røverier i Himmerland.

Onsdag morgen henholdsvis kl. 9.10 og 9.25 blev to mænd anholdt af Nordjyllands Politi i Hjørring. Politiet sigter de to mænd for medvirken til røveri.

Ved grundlovsforhøret i eftermiddag, blev de to mænd varetægtsfængslet i fire uger, til 29.12.10

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre. Det oplyser vicepolitikommissær Peter Skovbak hos Nordjyllands Politi i Hjørring til TV2/NORD.

- De sigtes for medvirken til røveri sammen med en 19-årig, der allerede er varetægtsfængslet, fortæller vicepolitikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring.

Den 19-årige som blev anholdt under røveriet i Skovsgård, har været varetægtsfængslet siden d. 20.11.

Han har erkendt tre røverier i november måned: mod Fakta i Brovst d. 14., mod Q8 i Fjerritslev d. 16. og LokalBrugsen i Skovsgård d. 19.


Seneste nyt

fra Nordjylland