Magnus Pehrsson vandt første kamp

AaB's ny cheftræner Magnus Pehrsson havde i dag kampdebut. Det blev til en kneben 3-2 sejr i en testkamp mod 1. divisions holdet fra Skive.

Det kun med nød og næppe at AaB fik sejren i hus. 1. divisions mandskabet fra Skive pressede nordjyderne hårdt - særligt i 2. halvleg. En række af AaBs stamspillere sad over.

- Vi valgte efter den første uges træning at begynde med de spillere, der var helt klar. Til næste testkamp kommer i hvert fald fire mere af stamspillerne på banen, sagde Magnus Pehrsson efter kampen.

AaB's amerikanske nyindkøb Marcus Tracy fik heller ikke spilletid og måtte nøjes med skrive autografer til sine nye fans.

- Jeg er lige begyndt at træne for et par dage siden. Vi arbejder på at få mig i form. Det er ingen grund til at forcere noget, sagde amerikaneren.

AaB's tre mål blev scoret af Caca, Siyabonga Nomvethe og Thomas Enevoldsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland