Målfest i Hjørring: Vendsyssel holder fast i toppen

Med en sejr på 4-2 over FC Vestsjælland holder Vendsyssel FF fast i toppen af 1. division.

Vendyssel FF holder stædigt fast i toppen af 1. division.

Nordjyderne vandt søndag eftermiddag 4-2 på hjemmebane over FC Vestsjælland, og indtager dermed tabellens andenplads - kun et point efter FC Fredericia på førstepladsen.

Første kasse i den målrige kamp blev sat ind efter kun tre minutter. Det var Morten Bertolt, der med et selvmål fik målfesten sat igen og i 30. minut fulgte Vendsyssels Mads Greve så op med målet til 2-0.

Vendsyssel kom faktisk foran med hele 4-0 og lukkede eftertrykkeligt kampen inden de lod FC Vestsjælland komme til fadet.

De nordjyske mål blev sat ind af den tidligere AaB'er Hallur Hansson og af Buster Munk, der passerede FCV-keeperen på straffespark.

I 60. og 68. minut fik FC Vestsjælland reduceret til kampens resultat 4-2.

Vendyssel skal i aktion igen 4. september mod AC Horsens.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord