Målmager til Blokhus FC

Oprykkerne henter topscorer fra FC Djursland.

20-årige Christoffer Hansen spiller næste sæson for oprykkerne Blokhus FC. Torsdag sikrede 1. divisions-klubben sig den unge topscorer fra FC Djursland. Christoffer Hansen scorede 16 mål i 2. division sidste sæson.

-  Christoffer er en fysisk stærk angriber, som både er hurtig, boldsikker og en dygtig afslutter. Derudover er han meget ambitiøs, så jeg er glad for at vi kan byde ham velkommen, lyder det fra cheftræner Søren Kusk i en pressemeddelelse.
 
Christoffer Hansen kommer til klubben på en 2-årig aftale.


Seneste nyt

fra Nordjylland