Målmandsfejl kostede inden Fortunas guldfest

01:01

Foto: Rasmus Wilhardt

Foto: Rasmus Wilhardt

1 af 3

Fortuna tabte til Brøndby, men guldet fik pigerne fra Hjørring alligevel.

Fortuna Hjørring kunne i dag fejre guldmedaljerne på trods af et 1-2 nederlag til rivalerne fra Brøndby.

Brøndby kom til kampen som nykårede pokalmestre, mens Fortuna allerede i sidste weekend sikrede sig danmarksmesterskabet.

Trods en god Fortuna start, viste det sig at være rigtig godt for hjemmeholdet, at mesterskabet blev sikret i sidste weekend.

Camilla Kur bankede Fortuna foran i første halvleg, men efter pausen gik det galt for hjemmeholdet. Målmand Maria Christensen fik rødt kort for at stoppe en Brøndby-angriber med ulovlige midler, og samtidig fik Brøndby straffespark. Kort efter var stillingen 1-1, og det lykkedes senere Brøndby at pille bolden fra Fortunas andenmålmand Trine Jensen for derefter at sparke den i et tomt mål.

Men nederlaget betød ingenting. Fortuna fejrede en flot sæson til den helt store guldmedalje.

Flere nyheder fra TV2 Nord