Mand amok i tog

Et skænderi over en hund udviklede sig torsdag dramatisk, da en 36-årig mand gik amok i et DSB tog.

Klokken 21.30 torsdag aften anholdte Nordjyllands Politi en 36-årig mand fra Aalborg, efter han havde sparket og slået DSB-personalet.

Ifølge vagtchef Frank Liltorp, så begyndte skænderiet, da personalet forlangte betaling for en medbragt hund, som den anholdtes kammerat havde taget med på toget.

Gik amok igen
Da den 36-årige efter endt afhøring skulle løslades, så nægter han at forlade politigården. Han går amok, og smadrer en rude i en dør med sit hoved. Det koster en rift i hovedet og en tur i detentionen.

Efter episoden bliver manden nu sigtet for vold, trusler og hærværk. Han nægter at udtale sig.


Seneste nyt

fra Nordjylland