Mand anholdt for påsat brand i værtshus

En mand er blevet anholdt i sagen om en påsat brand i værtshuset Fort Indian i Thisted.

En mand fra Thisted blev mandag aften klokken 20.50 anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse.  

TV/MIDT-VEST havde mandag aften vist overvågningsbilleder, der viste hvordan gerningsmanden brød ind i værtshuset og hældte brændbar væske ud på gulvet. Umiddelbart efter fik politiet en henvendelse fra en borger, der genkendte gerningsmanden. Politiet rykkede med det samme ud til mandens bopæl, hvor de ransagede hans hjem, anholdt manden og sigtede ham i sagen. 

Politiet er indtil videre meget tilbageholdende med oplysninger i sagen. Senere i løbet af tirsdagen kommer det frem om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.


Seneste nyt

fra Nordjylland