Mand brutalt overfaldet i Sindal

Foto: Per Frank Paulsen

[b]En mand blev natten til lørdag fundet blødende på gaden i Sindal, Politiet er nu sikker på at der ligger en forbrydelse bag. [/b]

Natten til lørdag blev en 37-årig mand set hoppende rundt på blomsterkummer i Sindal.

Omkring klokken 2 blev manden fundet på vejen med hudafskrabninger og et slemt ilde tilredt ansigt. I første omgang tydede alt på at manden var faldet fra en blomsterkumme, men den teori er ikke længere i spil.

- Vi har nu talt med manden, og der er tale om, at han er blevet overfaldet af op til flere personer, siger vagtchef Bent Højgaard til TV2/Nord.

Politiet har lørdag formiddag haft teknikere på stedet.
Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord