Mand dræbt med slagvåben i Gunderup

Ifølge TV2/Nord er der omkring kl.14 sket et mystisk drab i Gunderup syd for Aalborg. Nordjyllands Politi har anholdt den formodede gerningsmand.

Drabet er sket på Oppelstrupvej lørdag eftermiddag, og der er tale om en 58-årig mand.

- Kort over middag fik vi en anmeldelse oppe fra byen, hvor der gik en blodig mand rundt med et slagvåben, og jeg kan bekræfte, at der i huset på Oppelstupvej er fundet en død person, siger indsatsleder, Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Ifølge TV2/Nords oplysninger, så var det tankstationen, Shell i Gunderup, der anmeldte episoden til Politiet. Tankstationen ønsker ikke at udtale sig i sagen.

Politiet valgte at afspærre området omkring gerningsstedet, hvorefter hundepatruljer afsøgte området.

- Vi har tilkaldt retsmedicinerne og vores teknikere, og jeg kan ikke sige så meget mere, før de er kommet. Vi er stadig i opstartsfasen i opklaringen, siger Poul Badsberg.

Ifølge Nordjyllands Politi, så efterforskes sagen som drab. Den anholdte og mistænkte mand er 39 år, og han vil i løbet af i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør.

Motivet for drabet er endnu ukendt, men ifølge TV2/Nords oplysninger har den dræbte os tidligere været udsat for tæskehold på sin bopæl.


Seneste nyt

fra Nordjylland