Mand får dusør

Dusør til 25-årig mand fra Aalborg for at redde mand, der var faldet i vandet

En 25-årig mand får nu dusør af Nordjyllands Politi for hans optræden ved en hændelse på Vestre Fjordvej i Aalborg Havn, der skete 20. november ved 22-tiden.

Den pågældende aften gik han aftentur med sin kæreste, og de blev opmærksomme på en beruset mand, der gik langs fjorden mod vest. Pludselig faldt han i vandet og råbte om hjælp.

Den 25-årige mand løb resolut frem og fastholdt den berusede mand, så hans hoved forblev oven vande, imens hans kæreste løb til en nærliggende restauration for at hente hjælp, så den forulykkede mand kunne trækkes sikkert op af havnen.

Nordjyllands Politi mener, at borgeren og hans kæreste udviste omtanke ved at holde øje med manden og efterfølgende handlekraft ved at sørge for at få ham reddet af op af havnebassinet. Og derfor modtager han en dusør på 500 kr. ved en lille højtidelighed på Politigården onsdag.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland