Mand faldt ned fra tag

Foto: Per Frank Paulsen

Lidt over middag faldt en mand ned fra et tag i Aalborg.

En mandlig karnevalsdeltager var kravlet op på et tag på Kastetvej i Aalborg vestby, men det fik alvorlige konsekvenser, da manden faldt de godt 3 meter ned fra taget. Det fortæller vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

Manden blev behandlet på stedet af samaritter.

Politiet har hele dagen opfordret til, at man holder begge ben på jorden.

- Vi kan kun opfordre til, at folk stopper med det. Det er farligt. Man risikerer at falde ned, og vi vil nødig have den festlige dag spoleret af en alvorlig faldulykke, siger vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

Flere nyheder fra TV2 Nord