Mand forbrændt i arbejdsulykke

En 47-årig mand er forbrændt over hele kroppen efter en alvorlig arbejdsulykke. Han er nu fløjet til Rigshospitalet.

En 47-årig mand blev torsdag aften alvorligt forbrændt på foderfabrikken Farmfood i Løgstør.

Nordjyllands Politi fortæller, at manden er forbrændt over hele kroppen, og at han er blevet overført med helikopter til Rigshospitalet, der har en særlig afdeling til behandling af brandsår.

- Medarbejderen bliver oversprøjtet med 130 grader varmt fedtstof i forbindelse med en testkørsel af et produktionsanlæg, fortæller vagtchef Mogens Hougesen.

- Han er forbrændt over hele kroppen, inklusiv ansigtet, men han er dog ved bevidsthed, da man kommer derud, tilføjer vagtchefen fra Nordjyllands Politi.

Selvom den 47-årig mand er alvorligt forbrændt, så skulle hans tilstand være stabil.


Seneste nyt

fra Nordjylland