Mand fundet død i villa i Thisted

Midt- og Vestjyllands Politi blev i dag kaldt ud til en villa på Møllevej i Thisted, hvor en person var fundet død. Politiet efterforsker sagen som et drab.

Det var Midt- og Vestjyllands Politi, der tirsdag klokken 9.55 modtog en anmeldelse om, at en mand var fundet død i en villa på Møllevej i Thisted.

Området omkring villaen er nu afspærret, og der bliver foretaget tekniske undersøgelser på stedet. Dødsfaldet efterforskes som et drab.

- Politiet foretog kl. 10.04 anholdelse af anmelderen, som er en 31-årig mand boende på gerningsstedet. Han er sigtet for drab. Den afdøde er ikke endeligt identificeret, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Der vil ske fremstilling i Grundlovsforhør i Retten i Holstebro i morgen kl. 09.30. Af hensyn til efterforskningen gives der ikke yderligere oplysninger om sagen før grundlovsforhøret har fundet sted, skriver politiet.

Man har endnu ikke identificeret den afdøde. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland