Mand gik amok og truede med kniv

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

En 34-årig mand blev lørdag formiddag anholdt i Svenstrup, efter han slog og sparkede på en gruppe mænd samt truede dem med en kniv.

En mand gik lørdag formiddag amok på Svenstrup Banegård. Her overfaldt han en gruppe på fire mennesker, der sad på en bænk på banegården.

De fire mænd har forklaret, at manden slog og sparkede på dem, hvorefter han truede dem med en kniv. Angiveligt fordi, han "ikke ville betale for sådan nogle sutter på bistand." Det forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Ted Andersen.

Efter overfaldet gik den 34-årige mand fra stedet. Han blev kort efter anholdt. Den kniv, han formodes at have brugt ved overfaldet, blev derefter fundet af en hundepatrulje ikke langt fra, hvor han blev pågrebet.

Manden er lørdag aften i politiets varetægt, hvor han bliver afhørt og siden sigtet for vold.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord