Mand indlagt med knivstik - stukket ned i Hjørring

Hvad der præcis skete er uvist, for manden har afgivet to forskellige forklaringer. Først skete overfaldet i Frederikshavn, men så ændrede han sin forklaring.

En 31-årig mand er lige nu indlagt på sygehuset i Hjørring efter et knivstikkeri, der fandt sted onsdag aften. Den 31-årig mand, der er fra Frederikshavn, blev stukket i maven.

Hvad der præcis skete er lidt uvist, da manden har afgivet to forskellige forklaringer.

quote Han har ikke været så meddelsom i forhold til, hvad det går ud på. Han samarbejder ikke med os

Henrik Gade, politiassistent hos Nordjyllands Politi, Hjørring

Manden oplyste til at starte med, at en grønlandsk udsendelse mand havde overfaldt ham på banegården i Frederikshavn, da han skulle med toget til Hjørring. Men nu lyder det anderledes.

- Han har ændret sin forklaring. Det han har nævnt er, at en asiatiske mand og kvinde står bag overfaldet, og at det har fundet sted i Hjørring, fortæller Henrik Gade, der er politiassistent hos Nordjyllands Politi i Hjørring.

Det var nogle af mandens venner, der anmeldte episoden til politiet kort før klokken 20 onsdag aften.

- Han har ikke været så meddelsom i forhold til, hvad det går ud på. Han samarbejder ikke med os, siger Rene Gade.

Den 31-årige mand er kendt af politiet i forvejen.

- Han skal indtil en endelig afhøring i næste uge, siger politiassistenten.

Mandens tilstand er ukendt, men ifølge politiet regner lægerne med, at han kan udskrives senere i dag.


Seneste nyt

fra Nordjylland