Mand med elefanthue røvede Kwik Spar

1 af 2

Mand truede ekspedient med en pistollignende genstand til at udlevere penge i Kwik Spar i Aalborg.

Fredag aften klokken 20.47  røvede en mand med elefanthue Kwik Spar på Enggårdsgade i Aalborg.

Manden truede ekspedienten med en pistollignende genstand til at udlevere penge til ham. Røveren slap kun væk med et mindre pengebeløb. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi Claus Kjær Pedersen. Herefter flygtede manden fra stedet.

Der var ikke andre i butikken, da røveriet skete.

Røveren beskrives som udlænding, 170 centimeter høj og almindelig af bygning. Han bar cowboybukser og elefanthue. Nordjyllands Politi hører gerne fra borgere, der har oplysninger i sagen på telefon 114. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord