Mand sigtes for at sætte ild til eget hus

1. juledag var der brand på Park Allé i Hirtshals. Nu sigtes beboeren af huset for selv at stå bag branden.

Nordjyllands Beredskab blev kaldt til en brand i Hirtshals på Park Allé ved 18-tiden 1. juledag. Det var beboeren selv, der havde anmeldt branden.

Mandag 2. juledag fremstilles selvsamme beboer formentlig i grundlovsforhør. Han sigtes for selv at have antændt branden i sit eget hus.  Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Da beredskabet nåede frem, var flammerne næsten slukket, og de kunne derfor efter knap en time allerede forlade stedet igen.

Ingen kom til skade under branden. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland