Mand stak sin kone ned

Et banalt skænderi med konen udviklede sig tirsdag aften til en livstruende situation, da en 58-årig mand fra Thisted stak sin samlever ned med en brødkniv, skriver nordjyske.dk.

Dramaet udspillede sig i en villa i Thisted ved 20-tiden tirsdag aften. Midt- og Vestjyllands Politi fik et opkald fra den skrækslagne kvinde, som selv var i stand til at slå alarm.

Kvinden er nu uden for livsfare, men det får ikke politiet til at se mindre alvorligt på hændelsen.

- Vi har sigtet den 58-årige thybo for drabsforsøg, siger vagtchef Niels Peter Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi, til nordjyske.dk.

Gerningsmanden vil i løbet af onsdagen blive fremstillet i grundlovsforhør.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord