Mand varetægts-fængslet for politispark

Foto: Per Frank Paulsen

Den mand, som i aftes sparkede en politimand i nakken i forbindelse med en anholdelse i Hirtshals, er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det kommer i første omgang til at koste en 27-årig fire uger bag tremmer, at han i aftes under en anholdelse sparkede en politibetjent i nakken.

Manden var kort forinden blev anholdt sammen med en 26-årig mand for at smadre en bil på havnen i Hirtshals. De blev set løbe fra stedet, og politiet kunne kort tid efter anholde begge, og der blev udtaget blodprøve på begge.

Den 27-årige modsatte sig anholdelsen og efter at være blevet anbragt i politibilen, sparkede han betjenten bag rattet i nakken.

- Sparket har været ganske hårdt, for kollegaen måtte i går forbi skadestuen, og han er sygemeldt i dag med hovedpine og problemer med balancen, fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Den 27-årige kærede ikke varetægtsfængslingen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord