Mand varetægtsfængslet i tre uger for knivstik

Foto: Torben Hedemose

Den 38-årige mand, der i dag blev fremstillet i Grundlovsforhør, er foreløbigt varetægtsfængslet i 3 uger.

En kvinde blev torsdag eftermiddag stukket med flere knivstik blandt andet i ryggen. Hun var efterfølgende i livsfare. Kort efter overfaldet blev hendes ekskæreste anholdt for knivstikkeriet.

Han blev i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab. Han blev varetægtsfængslet i tre uger. I retten nægter han et hvert kendskab til knivoverfaldet. 

Kvinden var efter knivoverfaldet torsdag eftermiddag i livsfare. Hendes tilstand er dog forbedret. Fredag formiddag beskrives hendes tilstand som stabil. 

Flere nyheder fra TV2 Nord