For mange får førtidspension

 For mange får førtidspension

Alt for mange får efterhånden førtidspensionen tilkendt på et tvivlsomt grundlag. Sådan lyder kritikken nu fra en nordjysk overlæge.

Der er nu over 24.000 nordjyske førtidspensionister, og dem bliver der stadigt flere af. Ofte bliver pensionen tilkendt på et tyndt grundlag, mener en nordjysk overlæge.

- Der er ingen tvivl om, at der er nogen, der er så syge, at de har brug for førtidspensionen, men når man for eksempel har bevægelsessmerter eller psykiske lidelser, er der ofte mulighed for at man kan lave et eller andet, forklarer Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge på Socialmedicinsk Enhed ved Aalborg Sygehus.

Ifølge ham er problemet blandt andet, at nogle læger sygeliggør deres patienter, og at der ofte bliver grebet for sent ind overfor de personer, der er i fare for at ende på førtidspension.

Den holdning giver de ikke meget for hos Landsforeningen For Førtidspensionister.

- Der er ingen, der får førtidspension, som ikke har fortjent det, lyder det fra Carl Erik Nielsen der er formand for Landsforeningen For Førtidspensionister.


Seneste nyt

fra Nordjylland