Mange nordjyder så ildkuglen

Det var ikke kun en enkelt person, der så ildkuglen i går. Der kommer meldinger ind fra hele landet om lysende fænomen på himlen.

Nordjyllands Politi udsendte ved 19-tiden i går melding om, at der var observeret en ildkugle over Nordjylland. 

Det fik danskere fra hele landet til at melde ind med observationer. Vi har samlet nogle få af dem, der er indløbet her på redaktionen og Facebook. 

- Vi sad og drak kaffe og ser en grønlig lysende streg over himmelen fra nordøst 16:54 ned mod jorden for os så det ud som om den ramte jorden lige syd for års, jeg skyndte mig ud for at lytte om der kom et brag men vi hørte ikke noget - Per Steen Jensen

- Jeg var ude at løbe i retning fra Dall-Villaby til Ferslev og observerede ildkuglen fra Nord mod syd/vest. Tænkte det var et "stjerneskud", men undrede mig over de grønne/blå farver, men tænkte det nok var fordi der fortsat var lyst - Jesper Sørensen

- Jeg så også ildkuglen. Jeg var på vej hjem fra arbejde og kom kørende på Kirkegade i Brovst mod gammel Brovst da jeg så den kom flyvende over himlen med stor hastighed. Først tænkte jeg, at det lignede et stjerneskud, men det passede jo ikke med at det var dag, den blev også ved med at lyse. Jeg så den som lidt gul med et grønligt skær. Da jeg kom hjem til min kæreste sagde jeg, at jeg tror sgu lige set en meteor.. Det virkede ikke til at hun troede på det før hun senere læste det på facebook - Rene Thorsen

- Jeg var i dag ved 17 tiden på tur med vores hund på Fodsporet ved Næstved nær Herlufsholm skoven, og observerede også en ildkugle tæt på jorden. Blev meget overrasket og tænkte egentligt først at det var et stjerneskud - Rikke Bronée

- Så ligeledes den ildkugle. Syd for Kolding. Men den var blålig og der var faktisk 3 meget tæt på hinanden. Kom fra øst og gik med vest sydvest - Allan Bruhn, Kolding

- Vi så også ildkuglen over Guderup på Als i dag. Den sluttede over Klynstoft, i et raket show uden lige. Fantastisk syn. Den lyste så meget som en LED lommelygte. Selvom det var i eftermiddags kl. 16.49 vi så den, er vi stadig helt oppe at køre endnu over synet - Anne Dorthe & Lars Christensen. 

- I Vestbjerg har vi også observeret ildkuglen. Omkring kl. 16.50 kom min mand og jeg kørende i sydlig retning  på Vestbjerg Landevej og ser begge - en grønlig ildkugle flyvende hen over himlen- varede kun få sekunder og så var den væk - Brit Møller

- Jeg så ildkuglen over klarup ved 16.50 tiden. Der lignede det den brændte ud. Jeg troede faktisk det var et stjerneskud der vare så så voldsomt fordi den var tæt på jorden - Line Larsen

- Vi var to på gåtur i dag ca. kl. 17.00, der så ildkuglen komme forholdsvis lavt nedadgående og til sidst opløses ikke så langt over jorden. Det var i udkanten af Lyby by udenfor Skive. Den var nok på størrelse med to knytnæver og nærmest hvidblålig. Vurderer at den kom fra nordøstlig retning - Lisbet Møller

- Jeg så samme fænomen omkring 16.45 ved Pandrup mod syd. Ildkuglen kom fra østlig retning mod vest - Hanne Holmsgaard

- Jeg vil blot informere om, at jeg også så ildkuglen over Hjørring mellem 16.45-17.00 - Albert Hostrup

I august 2015 blev der også observeret en ildkugle på himlen. Den blev fotograferet af Niels Bohr Instituttets kamera i Klokkerholm, og den optagelse kan du se herunder. 

Ildkugle over Klokkerholm i 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland