Mangel på affald koster på varmeregningen

[size=3]Den økonomiske krise er skyld i mindre affald fra de nordjyske virksomheder, og det kan komme til at koste dyrt på varmeregningen. [/size]

For to år siden hobede affaldsbjergene sig op, og de nordjyske forbrændingsanlæg havde svært ved at følge med. Nu er billedet vendt og affald er gået fra at være et overflødigt spildprodukt til at være en eftertragtet handelsvare.

-          Affald er blevet en mangelvare, så det er blevet sælgers marked på affaldsmarkedet i dag, siger Direktør Henning Christen fra Renovest, der står for affaldshåndteringen i fire nordjyske kommuner.

Det er mest virksomhederne der sparer på skraldet. Fra 2008 til nu er der sket et fald i erhvervsaffaldet hos Renovest ved Løgstør på mere end 700 ton - det svarer til et fald på 9 procent.

Renovest leverer affald til forbrændingsanlægget i Aars, der fyrer med skraldet for at lave fjernvarme, men på det seneste har det været svært at levere skrald nok til ovnene.

-          Det har vi det selvfølgelig skidt med, specielt når der er så koldt som nu, fortæller Henning Christensen.

Når affaldet svigter skal der fyres med noget andet som f.eks. biogas eller olie. Det koster, og i sidste ende er det varmeforbrugerne, der skal betale regningen. Brancheorganisationen Renosam anslår at det i yderste konsekvens kan betyde en årlig ekstraregning på op mod 2400 kroner for en husstand med fjernvarme.


Seneste nyt

fra Nordjylland