Mangel på tjenere koster vækst i hele Nordjylland

Det kan komme til at koste hele regionen dyrt, hvis ikke flere vælger vejen som enten kok eller tjener. Det mener både Tech College og en lokal restauratør.

Der er rift om nyuddannede kokke og tjenere, det kan de mærke på Tech College i Aalborg. Skolen oplever en så stor efterspørgsel efter deres elever, at de næsten ikke kan følge med.

I oktober valgte kun 10 unge at starte på tjeneruddannelsen, hvilket er langt under det niveau, som efterspørgslen efter arbejdskraften ligger på.

- Det koster arbejdspladser, det koster virksomheder og vækst. Vi kan jo ikke vækste, hvis vi ikke har arbejdskraften til at udvide med, siger Mikael Valentin, indehaver af Restaurant RUSK.

quote Det koster arbejdspladser, det koster virksomheder og vækst.

Mikael Valentind, Restaurant RUSK

Hotel og restaurationsbranchen har i de seneste år oplevet massiv vækst. I Nordjylland har der i branchen været en vækst på 12 procent siden 2008. Det betyder, at der nu er flere fuldtidsbeskæftigede i branchen, end der var før finanskrisen.

Det er denne vækst, der har øget efterspørgslen efter faglærte kokke og tjenere til bristepunktet.

- I værste fald går niveauet ned, hvilket får vores turister til at synes, at det er bedre og rarere et andet sted, fordi de ikke bliver mødt af det serviceniveau, som de med rette kan forvente. Derfor skal vi kunne levere den faglærte arbejdskraft, som branchen efterspørger, siger Jens Hoelgaard, uddannelsesleder, Tech College i Aalborg.

15 lokale restauranter og Tech College Aalborg er netop gået sammen for at sikre kvalificeret arbejdskraft i hotel- og restaurationsbranchen fremover. Samarbejdet er knap en måned gammel, men det skal blandt andet være med til at sikre, at flere unge vil vælge en uddannelse til enten kok eller tjener.

Her kan du se, hvordan det er gået med antallet af fuldtidsbeskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen fordelt på de nordjyske kommuner.

Region Nordjylland
Morsø14820739%
Thisted2652702%
Brønderslev1411539%
Frederikshavn8848961%
Vesthimmerlands280200- 28%
Læsø3933- 15%
Rebild21724814%
Mariagerfjord19124227%
Jammerbugt335330- 2%
Aalborg1.7812.24626%
Hjørring62568810%
Samlet4.9075.51412%

 


Seneste nyt

fra Nordjylland