Marathon lukker igen næste år Limfjordstunnellen

Aalborg Halvmarathon er en realitet igen næste år - og igen får løberne lov at løbe gennem tunnellen.

Aalborg Halvmarathon arrangeres for fjerde gang den 21. maj 2017.

Næste år vil 8000 friske løberes hastige fodtrin fylde gaderne i og omkring Aalborg - og  Limfjordstunnellen vil igen genlyde af begejstrede råb og klapsalver. 

Det meddeler Aalborg Halvmarathon på sin Facebook-side, hvor masser af begejstrede løbere fortæller, at de med det samme vil sikre sig billet.

Limfjordstunnellen blev for første gang siden 1969 lukket for trafik en søndag i juni i år, da Aalborg Halvmarathon lagde ruten gennem tunnellen for 4.500 løbere.

I 2015 overtog DGI Nordjylland løbet, og arrangørerne fornyede det med en ny rute blandt andet med løb under Limfjorden i tunnelrøret.  Den nye rute fik deltagerantallet til at eksplodere i år - og meget tyder på, at det vil fortsætte, når der igen næste år lukkes af for trafik og åbnes for løbere i Limfjordstunnellen.

 

 

 

 

I dag fik flere end 4000 løbere sig noget af en oplevelse, da de løb Aalborg Halvmaraton.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland