Marco igen på podiet

Marco L. Sørensen fik i weekenden endnu en podieplads i Tyskland.

Marco L. Sørensen tog sin 15. podieplacering i Tysk formel 3.

I denne weekend blev finalen i det tyske formel 3 mesterskab afviklet på Hockenheimbanen i Tyskland. Den nordjyske racerkører, Marco L. Sørensen, havde allerede inden løbet sikret sig den samlede andenplads i mesterskabet og kunne derfor koncentrere sig om at gøre en godt figur for sig selv og teamet.

Marco sluttede sæsonen af med to anden pladser i weekendens to afdelinger, begge gange efter den mesterskabsførende Richie Stanaway fra New Zealand. Mesterskabet har det meste af sæsonen kun været en kamp imellem de to.

Marco udtaler fra Tyskland, at dette har været en forrygende sæson.

- Da vi startede i foråret vidste vi godt, at vi ikke havde den hurtigste bil, og da vi samtidigt kun har testet to gange gennem hele sæsonen, har det været op ad bakke. Så personligt betragter jeg min placering som en lille sejr, siger Marco L. Sørensen i en pressemeddelelse.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord