Maria og Kampen

19-årige Maria Holm arrangerer velgørenhedsfestival på studenterhuset lørdag aften. Kampen Festival er i gang.

19-årige Maria Holm, der bliver færdig på Aalborg Handelsskole til sommer, har i dag også et helt andet eksamensprojekt hængende over hovedet. Lørdag kl. 16.00 gik startskuddet til den velgørenhedsfestival hun har taget initiativ til at arrangere på Studenterhuset i Aalborg. 

Maria Holm har ikke tidligere beskæftiget sig med festivaler eller lignende, men alligevel er det blevet til et flot program lørdag aften på Studenterhuset. 

Pengene skal gå til Folkekirkens Nødhjælp i kampen om at hjælpe de mange forældreløse børn i Uganda.  

Maria Holm Event har i samarbejde med Aalborg Kommune og Studenterhuset skruet festivalen sammen.

-   Der er for få aktiviteter for unge i Aalborg og man hører efterhånden for tit om, at unge begår kriminalitet. Derfor vil jeg med dette arrangement gøre hvad jeg kan, for at give de unge noget at give sig til i stedet for at kedsomheden skal lokke dem i fordærv. Det er også meget vigtigt for mig, at jeg ikke tjener nogen penge på arrangementet, da jeg gerne vil have at alt overskuddet går til det gode formål jeg har valgt, siger Maria Holm.

Det koster 60 kr. at deltage i 12 timers festival.
Kunstnerne på scenen er  The Wong Boys,  Dance with Dirt,  Niki C., Crazymoney,  Girls in Colours,  LHT Soundsystem, Stand up og        Sofie Trolde


Seneste nyt

fra Nordjylland