Maritimt samarbejde indledes på tværs af Kattegat

Frederikshavns havn, Göteborg havn og Stena Line AB samarbejder for at fremme korridoren mellem de to havne.

Frederikshavn Havn, Göteborg Havn og Stena Line AB har indgået et strategisk partnerskab med fokus på at fremme den maritime korridor mellem Frederikshavn og Göteborg.

Via underskrivelsen af en fælles samarbejdsaftale, har partnerne forpligtet sig til at identificere potentielle udviklingsmuligheder og undersøge perspektiverne for fremtidige investeringer på begge sider af Kattegat. Gennem dette partnerskab, har partnerne således udvist vilje til at investere i dette bæredygtige maritime link.

Det nye partnerskab på tværs af Kattegat er af stor strategisk betydning for alle partnere. Ikke alene er det lykkedes at forene vores kræfter, men vi har også opnået en fælles forståelse for den måde, hvorpå vi ønsker at gøre fælles fremskridt, udtaler Vicepræsident for havneudvikling hos Göteborg Havn, Arvid Guthed.

Administrerende Direktør hos Frederikshavn Havn, Mikkel Seedorff Sørensen fortsætter:

- Frederikshavn Havn ser dette partnerskab som et vitalt springbræt for den fremtidige udvikling, ikke kun i Frederikshavn Havn, men også for linket mellem Danmark og Sverige. Med den enorme trafik på linket er det vigtigt at have en fælles vision for bedst at kunne forbedre vilkårene for vores kunder.

Til grund for partnerskabet ligger et voksende transport behov mellem Sverige og Danmark. Årligt benyttes Stena Lines færgerute mellem Frederikshavn og Göteborg således af mere end 170.000 lastbiler og 336.000 biler, hvilket gør ruten, målt i forhold til indbyggertal, til en af de sværest befærdede maritime ruter i Europa. Samtidig resulterer de mere end 100.000 køretøjer, der dagligt benytter de store motorvejsstrækninger i og omkring Region Hovedstad, i stor trængsel og tab af produktivitet. En styrket og opgraderet maritim korridor mellem Frederikshavn og Göteborg er således afgørende for at forhindre et øget passagerpres på strækningen tværs over Sjælland. Det nye partnerskab er således ikke kun af stor betydning for regionen, men også for passager- og godstrafikken til og fra det kontinentale Europa.

- Som en af Stena Lines vigtigste ruter, ønsker Stena Line naturligvis den maritime forbindelse mellem Frederikshavn og Gøteborg styrket. Vi har set trafikstrømmen stige støt i løbet af de seneste år, og det er derfor vigtigt at forbedre linket, således at vi kan leve op til fremtidens krav, hvorfor Stena Line er klar til at investere heri, udtrykker Stena Lines rute direktør, Magnus Hallberg.

Det strategiske partnerskab ønsker at bygge videre på det EU-finansieret projekt ”Nordic Maritime Hub” der for øjeblikket finder sted i Frederikshavn Havn. Dette projekt er, som en del af den store havneudvidelse, afgørende for at forbedre havnekapaciteten og tilbyde bæredygtige brændstoffer til de mere end 100.000 skibe, der årligt passerer Frederikshavn Havn. Det strategiske partnerskab mellem Frederikshavn Havn, Göteborg Havn og Stena Line har således ønsket at drage fordel af det nuværende momentum og vende udviklingen i Frederikshavn Havn til en fordel for hele den maritime korridor.


Seneste nyt

fra Nordjylland