Markant fald i fodbold-anholdelser

Foto: Ib William Christensen

Nordjyllands Politi har anholdt markant færre personer i forbindelse med AaB's Superligakampe.

Ordensmagten har i den seneste Superliga-sæson anholdt markant færre personer i forbindelse med AaB's kampe, ligesom der er givet meget færre bøder for overtrædelser af ordensbekendtgørelsen. Det viser en opgørelse lavet af Nordjyllands Politi.

I Superliga-sæsonen 2010/2011 anholdt Nordjyllands Politi 68 personer i forbindelse med AaB's kampe. Det tal endte i den netop afsluttede sæson på blot 18 personer. Et fald på hele 73,5 procent.

Også antallet af bøder givet for overtrædelser af henholdsvis fyrværkeriloven og ordensbekendtgørelsen er faldet. I sæsonen 2010/2011 fandt politiet 33 overtrædelser af fyrværkeriloven, mens der i løbet af sidste sæson blot blev givet seks bøder for samme overtrædelser. Tallene for overtrædelser af ordensbekendtgørelsen lyder på 69 i 2010/2011 og 21 i 2012/2013.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord