Markant murmaleri i Nørresundby vinder fornem pris

Fornem maleripris, Farveprisen 2017, uddeles til maleri malet på Hedegaard Siloen på havnen i Nørresundby.

Årets Farvepris går til maleriet ”Det Røde Bånd”, maleriet er malet på Hedegaard Siloen på havnen i Nørresundby, og det blev indviet november sidste år.

Prisen gives for det gode håndværk udført af eleverne på Tech College Aalborg, den kunstneriske idé af kunstner Søren Elgaard, og udførslen i det fortrinlige samarbejde mellem kunst og uddannelse.

Prisen er på i alt 150.000 kr. og gives i tre puljer på 75.000 kr. til kunstner Søren Elgaard, 25.000 kr. til festligholdelse for eleverne på Tech College Aalborg, og 50.000 kr. til fremtidige MurMal-projekter.

”Det Røde Bånd” er et stort murmaleri på Hedegaards Silo på havnen udført af malerelever fra Tech College Aalborg, der har udført værket af kunstner Søren Elgaard – i tæt samarbejde med kunstneren selv. Det 1200 kvadratmeter store murmaleri på havnefronten i Nørresundby har motiv med et udsnit af Aalborgs gamle jernbanebro, som dermed knytter bånd til byens historie og giver byen et flot vartegn, der kan opleves af alle i byen.

- Prisen går til ”Det Røde Bånd” for det gode håndværk og det flotte murmaleri, som bliver elegant flettet sammen med byens historie, siger Per Vangekjær, formand for Danske Malermester og for Farvepriskomiteen og fortsætter:

"Det Røde Bånd" er valgt af Farvepriskomiteen for den gode og farverige fortælling, som ”Det Røde Bånd” repræsenterer: Godt håndværk og farver går i ét og bliver et vartegn samtidig med, at kulturen og byens historie bliver elegant flettet sammen på den grå patinerede beton.

Farveprisen på 150.000 kr. uddeles af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond tirsdag d. 9. maj i Aalborg.

Se vores reportage fra stedet, da maleriet var under udarbejdelse:

Se vores reportage fra stedet, da maleriet var under udarbejdelse:

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland