Måske Læsø-Gøteborg færge i 2012

Færgeselskabet Læsø planlægger at etablere en færgerute mellem Læsø og Gøteborg. Til en start håber selskabet på to ugentlige afgange i ti uger i 2012.

Færgeselskabet Læsø har planer om færgefart mellem Læsø og Gøteborg. Den vil tidligst kunne sejle i 2012.

Færgeselskabet er i gang med at få en skibsteknisk undersøgelse med henblik på en godkendelse af færgen til sejladsen.
Den vil have plads til omkring 375 passagerere. 

- Beslutningen er taget. Hvis det kan lade sig gøre, vil færgen sejle næste sommer, siger færgeselskabets formand Kim Rulle til TV2/NORD.

Til efteråret iværksættes en markedsundersøgelse, for at få mere viden om behovet for en direkte færgefart.

Med den nye færgerute håber selskabet på, at lokke flere turister til solskinsøen, og det er ikke kun svenske turister.

Selskabets formand Kim Rulle siger:
- Jeg forestiller mig at både nordmænd og danskere fra Sjælland vil anvende muligheden.

Initiativet hilses velkommen af Stena Line, der som de eneste i øjeblikket sejler mellem Gøteborg og Danmark.


Seneste nyt

fra Nordjylland