Maskinmester dømt for sprit sejlads

 Maskinmester dømt for sprit sejlads

Frederikshavneren fik en bøde på 16.000 kroner og blev frakendt retten til at gøre tjeneste som maskinmester i et år.

Frederikshavneren blev i går onsdag dømt for en episode den 1. september 2006. Det skriver NORDJYSKE.dk.

Skibet han sejlede med skulle hente en nybygning i Estland og lagde ud fra Frederikshavn. Skipperen, der var indkaldt som vidne i sagen, forklarede at han blev vækket at maskinmesteren, der sagde, at der var væske i maskinrummet. Skipperen konkluderede dog at alt var normalt, og ville fortsætte sejladsen.

Kort efter kom maskinmesteren tilbage og ville have motoren stoppet. Det kunne skipperen ikke se nogen grund til, men maskinmesteren gjorde det alligevel. Da gik alt lyset på båden, som lå i den befærdede Læsø Rende. Skipperen kontaktede rederiet og havnen, og vendte om for at sætte maskinmesteren i land.

Da han kom i land, blev hans alkoholpromille målt til 1,79.

Maskinmesteren forklarede i retten, at der var olie i maskinrummet. Han siger også, at han var ædru, da de lagde fra land, men at han drak fire stærke øl på vej ind til Frederikshavn, efter han havde fratrådt tjeneste. Dommeren dømte ham alligevel for spiritus sejlads.


Seneste nyt

fra Nordjylland