Maskinstation i brand

I nat brændte en maskinstation i Havbro ved Aars. Ejeren nåede at redde nogle af sine maskiner.

Maskiner for omkring en million er gået op i røg.

Klokken to i nat blev brandvæsenet sendt ud til en maskinstation i Havbro ved Aars. Ejeren af maskinstationen nåede at redde nogle af maskiner ud, men resten gik altså tabt i flammerne.

Der blev sendt brandvæsen fra flere stationer og der kom også assistance fra Beredskabscenter Aalborg til stedet.

På et tidspunkt frygtede man, at en stor mængde gasflasker og dieselbeholdere ville eksplodere, men det skete ikke.

Der kom ingen personer til skade under branden, som højst sandsynligt startede i en traktor.


Seneste nyt

fra Nordjylland