Masser af indbrud: Venstre baghjul og sølvbestik blandt byttet

Indbrudstyvene har øjensynlig en bred smag. Nordjyllands Politi har det seneste døgn registreret en række indbrud, hvor byttet har været noget af en blandet landhandel.

Tretårnet sølvtøj til 12 personer og kontanter var byttet, da der i løbet af onsdagen var indbrud i en lejlighed på Egholm Færgevej i Aalborg, fremgår det af politiets døgnrapport.

Tyvene kom ifølge Nordjyllands Politi ind ved at bryde en terrassedør op med et koben. Herefter blev lejligheden gennemrodet, hvor skabe og skuffer blev åbnet og gennemrodet.

I samme tidsrum blev en Toyota ukampdygtig, da den mistede sit venstre baghjul. Nordjyllands Politi spekulerer i om det kan have været akut mangel på et sølle dæk, der har motiveret en tyv til at stjæle venstre baghjul med kapsel og møtrikker fra en Toyota, der holdt parkeret ved Byplanvejens Skole, Byplanvej i Aalborg.

 

Derudover blev der i det seneste døgn bl.a. stjålet armbåndsure, et ravsmykke, guldsmykker og en båd inkl. Bådtrailer, melder Nordjyllands Politi.

Kontakt Nordjyllands Politi på 114 hvis du ved noget, eller hvis du bliver tilbudt en hjul, bestik til 12 eller andet, der lyder for godt til at være reelt.


Seneste nyt

fra Nordjylland