Masser af stjerner til Aalborg

Aalborg Kongres & Kultur Center har denne sæson 60 års jubilæum og satser på de helt store navne.

Allerede den 26. august bliver jubilæumssæsonen skudt i gang i Aalborg Kongres & Kultur Center, når Leonard Cohen giver koncert i Mølleparken. Derefter er det traditionen tro Cirkusrevyen der åbner sæsonen, hvor mere end 12.000 publikummer skal opleve Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Ditte Hansen, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard sammen med resten af Cirkusrevyen.

Men der er meget mere på oplevelsesplakaten i sæson 2012/2013, lover direktør Ernst Trillingsgaard:

- Denne sæson har vi satset på de helt store navne, og vi ser frem til at præsentere en sæson, hvor vi ikke har sparet på noget.

I forbindelse med AKKC's Jubilæum er der arrangeret en festuge fra den 12. januar 2013 til og med den 20. januar 2013. Her kan man opleve både Den Kongelige Ballet, D-A-D og Dansk Slager Parade.

Ugen byder også på genopstandelsen af Hatten Rundt og DR Underholdnings Orkester & Bootleg Beatles.

Også James Last, Helene Fischer, Tina Dickow, Elaine Paige og L.O.C kan opleves denne sæson. Hit musicalen We Will Rock You kommer også til Aalborg.

Læs mere om de forskellige forestillinger på www.akkc.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland