Masterne blev lagt ned

Sejlerne, der blev fanget, da Limfjordsbroen gik i stykker, må lægge deres master ned for at kunne komme hjem.

Cirka 20 lystbådssejlere blev fanget på den vestlige side af Limfjordsbroen, da den tirsdag gik i stykker. En aksel på broen er gået i stykker, og der går i hvert fald en uge, før den bliver repareret.

Det betyder, at sejlerne har to muligheder: At sejle udenom Skagen, en omvej, der tager et døgn, eller at få lagt skibets mast ned, så de kan sejle under broen. En stor gruppe sejlere har valgt den sidstnævnte løsning, og onsdag fik de lagt deres master ned i Vestre Bådehavn i Aalborg. Derefter kan de sejle under broen, og får igen rejst masten i Sundsholmens Havn.

Skibe med en højde på maks 9.5 meter kan sejle under broen.


Seneste nyt

fra Nordjylland