McDonalds trækker kommune i klagenævn

Foto: TV2/Nord

Burgerkæden McDonald's klager nu over Rebild Kommune til Natur- og Miljøklagenævnet efter kommunen har vedtaget en lokalplan, der annullerer en klausul, som McDonalds har betalt for i 2006. Det skriver nordjyske.dk

- Vi finder det uacceptabelt, at Rebild Kommune løber fra en aftale, som vi har betalt penge for, siger kommunikationsdirektør i McDonald's
Danmark Sara Helweg-Larsen til NORDJYSKE.

Burgergiganten klager over er byrådets vedtagelse af lokalplan 246, som blev vedtaget med stort flertal på byrådsmødet i december. Lokalplanen gælder for Haverslev Industri, og ophæver en konkurrenceklausul, som siden 2006 har forhindret salg af fastfood og benzin på grunden og dermed har forhindret konkurrence for McDonald's restaurant og Shell ved området omkring motorvejen. Det er McDonald's ikke tilfreds med.

- Vi mener, at Rebild Kommune har fjernet en ret, som vi har betalt for, hvilket vi ikke mener, at kommunen rent juridisk kan gøre. Derfor prøver vi sagen, siger kommunikationsdirektør hos McDonald's Sara Helweg-Larsen. Hos Natur- og Miljøklagenævnet oplyser chefkonsulent Viktor Pedersen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i øjeblikket er på mellem otte og 10 måneder.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord